Kitkat kage
Lagkagebunde8 æg8 spsk sukker2 spsk mel3 spsk kakao150 g fintmalede hasselnødder (evt. hasselnøddemel)2 tsk vanillesukkerSmørcreme6 pasteuriserede æggeblommer 3 pasteuriserede æggehvider 6 spsk sukker150 g flormelis250 smør2 spsk kakao100 g smeltet mørk chokoladeTil kant og topCa. 12 pakker Kitkat (dem med 4 i som man kan brække) (jeg brugte 11 og en halv pakke)Ca. 300-400g M&M's
Sådan gør du:
- Lagkagebunde: Beklæd bunden af to springforme (ca. 20 cm) med bagepapir og tænd oven til 180o C (varmluftsoven til 160o C).
- Pisk æggeblommerne og sukkeret meget lyst og luftigt.
- Tilsæt vanillesukker, kakao og mel og pisk det hurtigt i.
- Pisk æggehviderne stive og vend dem i skiftevis med nøddemelet. Vend forsigtigt!
- Hæld massen i springformene og bag dem i ca. 30-40 minutter.
- Skær kagerne en gang igennem når de er afkølede så du nu har 4 tynde bunde.
- Smørcreme: Pisk smørret i en skål elle i røremaskine til det er meget lyst.
- Sigt flormelis lidt efter lidt i smørret og pisk videre.
- Kom smeltet chokolade og kakao i og pisk cremen endnu mere.
- Pisk æggene og sukkeret sammen i en anden skål i mindst 10 min.
- Når massen er super lys og luftig tilsættes den lidt efter lidt til smørcremen som derefter piskes meget grundigt.
- Samling: Læg en af bundene på det fad du ønsker at servere på.
- Kom et godt lag creme på bunden, så en bund, så creme, så en bund, så creme og derefter den sidste bund. Her skulle du gerne have en lille smule creme i rest til senere.
- Glat siderne af kagen, der skulle meget gerne være lidt creme på siderne som lim til Kitkat'ene.
- Nu er det tid til at komme Kitkat rundt i kanten. Jeg knækkede dem på midten så de hang sammen 2 og 2. Bare fyld op hele kanten rundt! For at de ikke skulle blive klistrede af mine varme fingre var de køleskabskolde.
- Ved mig ville Kitkat'ene ikke hænge fast i første omgang så jeg kom en justerbar kagering udenom, du kan sikkert også bruge en springformsring hvis den passer i størrelsen.
- Fordel den lille rest creme på toppen af kagen og stil den i køleskabet i mindst 3 timer (ved mig natten over).
- Kom nu M&M's i toppen og server kagen, eller stil den på køl højst nogle timer indtil servering.
- Afslut evt. med et bånd rundt i kanten hvis du synes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar